Nogle opgaver løses bedst og hurtigst ved, at en medarbejder fra
Teknisk Support midlertidigt får adgang til din computer og f.eks.
ændrer forkerte indstillinger eller guider dig igennem en
installation. Den midlertidige adgang sker under en telefonsamtale
med dig, så du kan se, hvad medarbejderen foretager af ændringer,
og du kan til hver en tid stoppe den midlertidige adgang.
Siminn Danmarks fjernsupport forudsætter derfor, at du sidder ved
den computer, der skal laves fjernsupport på, og at du har adgang
til internettet. Inden der kan foretages fjernsupport af din
computer, skal du ringe til Teknisk Support på 7026 2300.
Du får via telefon oplyst en engangskode, der kun giver vores
medarbejder adgang til din computer én enkelt gang. Hele processen
er nem og overskuelig, og skulle du undervejs ønske at afbryde
fjernsupporten, kræver det blot et enkelt klik med musen. Det er
med andre ord fuldstændigt sikkert for dig og din computer at
benytte denne service.